Københavnerne dør tidligere. Det skal brydes. Gennem øget lighed i sundhed og i livsbetingelser ❤️
København er rammen om vores liv, hvor end vi bor i vores hovedstad. Vi har retten til et sundt fysisk og psykisk liv, hvad enten vi er ufaglærte eller veluddannet. Vi skal forebygge ulighed i sundhed og særligt i de udsatte boligområder. Vores boliger har indflydelse på vores sundhed.
Vi skal skabe nye boformer i København, så flere har råd til at bo her. Det københavnske boligmarked er ved at knække over på midten. Der mangler muligheder for almindelige lønmodtagere og for middelklassen.
Det sunde liv starter med børnene, og vi skal derfor have fokus på sundhedsindsatser overfor børn og unge, både ift. den fysiske og den psykiske sundhed.
Der kan ses en ulighed ift. sundhed for kvinder og mænd. Generelt set levet kvinder sundere end mænd. Mænd er polariseret. I den ene ende af skalaen lever mænd længere og sundere, og i den anden ende af skalaen lever mænd mere usundt og dør tidligere.
KRAM – som står for kost, rygning, alkohol og motion – har i flere år været pejlemærker for at sætte ind med folkeoplysning om sundere livsstil. Men KRAM-faktorerne kan være en yderligere belastning at leve med, for hvis du i forvejen har det svært i livet og uden nævneværdig livsglæde, deltagelsesmuligheder eller elskede omkring dig, så har du brug for noget, som giver dig glæde i livet – og her bruger vi de stimulanser, som vi har for vane. Derfor skal sundhedsindsatsen for udsatte gå hånd i hånd med indsatsen for generelt at få et bedre liv med øget deltagelsesmuligheder, fx i arbejdsmarkedet, øgede muligheder for at deltage i fællesskaber og ordentlige boligforhold.
Arbejdsmiljøet har afgørende betydning for vores trivsel. Københavns Kommune er en stor offentlig arbejdsplads. Der bliver allerede gjort meget for at skabe et godt arbejdsmiljø, men der kan gøres så meget mere. Blandt andet koblet sammen med, at vi for alvor går fra kontrol af vores medarbejdere til tillid til dem. Det sidste år med COVID-19 har vist, at kernefagligheden trives, når det virkelig gælder, og der tages professionelt ansvar for at løse de konkrete problemstillinger, som opstår. Det giver meningsfulde arbejdspladser, når vi kan bruge vores uddannelsesmæssige baggrund og bringe den i spil uden at skulle konsultere en bestemt metode inden eller minutiøst at registrere sine handlinger efter.
Der er kommet nye klimakostråd, der både giver et mindsket tryk på CO2 og ændrer på anbefalinger til det, som er sundt for os at spise. Dem skal vi have implementeret i vores offentlige institutioner i den kommende til, hvor det giver mening.
Vi kan gøre meget, for eksempel:
- Alle børn og unge tilbydes mad i løbet af dagen – enten i dagtilbuddene eller i skolen.
- Herudover skal vi sikre, at alle børn og unge bliver tilbudt ordentlig, velsmagende, nærende og økologisk mad, hvor de ny klimakostråd skal inkorporeres.
- Der skal være køkkener i alle daginstitutioner og madskole på alle folkeskoler.
- Vi skal styrke og udbygge vores sundhedshuse, særlige sundhedsindsatser og løfte de områder af byen, hvor sundhedstilstanden er ringest og levealderen lavest.
- Vores tandsundhed betyder meget for vores sundhed, derfor skal vi have større fokus på tandsundhed.
- Vi skal have fokus på at rekruttere kvalificeret sundhedspersonale.
- Vi skal gå aktivt ind i endnu flere samarbejder med især professionshøjskolerne om uddannelse og efteruddannelse af sundhedspersonale.
- Vi skal samarbejde tæt med boligforeningerne omkring bedre trivsel og vedkommende naboskab.
- Vi skal bygge og udvikle flere seniorbofællesskaber i samarbejde med de almene boligselskaber.
- Vi skal bygge flere billige boliger, som er til at betale for unge og for borgere med begrænset indtægt.
I forhold til renere luft:
- Vi skal have bedre mulighed for at cykle, hvilket indebærer bedre cykelveje, bl.a. flere supercykelstier.
- Der skal være mere grønt i byrummet.
- Muligheden for endnu en bro over havnen skal undersøges, så det bliver lettere at færdes over vandet.
- Vi skal udbygge cykelstier og gøre det lettere at færdes til fods, så færre københavnere har brug for en bil.
- Delebiler skal udbredes mere.
Mere af det nuværende vejareal skal omdannes til grønne byrum frem:
- Der er allerede sket forbedringer af den kollektive trafik, bl.a. med Cityringen og Nordhavnslinjen, der åbner i 2024.
- Der arbejdes videre med en udbygning i Nordhavnen om en Havnering og om yderligere linjer.
- Busnettet skal have bedre frekvenser og bedre busser frem til 2025.
- Der skal opsættes 5.000 flere ladestandere om året, og der skal være gratis parkering for elbiler i en periode fx frem til 2025.
- Dieseldrift med tog øst for Valby station skulle meget gerne ophøre (senest i 2025).
- Trafikøer skal øge trafiksikkerhed, dæmpe støj og begrænse biltrafikken.
- Vi skal styrke samarbejdet om trafik og byplanlægning med regionen og med vores nabokommuner.