At ånde er livsvigtig – og det skulle gerne være ren luft, vi indånder ❤️
Klimaet skal derfor indgå i alle de politiske tiltag, som vi beslutter. Vi har gjort meget – nedbragt CO2-udledningen med 50% – og vi har en målsætning om at gå mod de 0% også ift. klimagasser, så vi gerne fra 2030 sætter et positivt aftryk på klimaet.
Men det er ikke nok. Vi kan for eksempel ikke på den ene side nedsætte CO2-udledningen markant, mens vi på den anden side ser til, at fordi vi har fået ”renere energi”, blandt andet fordi producenterne af energi er blevet bedre til at producere renere energi, men stadig forbruger mere energi. Det fører til et energiforbrug, som koster skattekroner og er unødvendigt. Vi skal ikke blot være på jagt efter at nedsætte CO2 men på generel energireducering.
Der skal være mere natur i byen og vi skal finde flere grønne løsninger, så ingen dør tidligere af luftforurening eller får en ringere livskvalitet, fordi luften er forurenet.
FNs 17 Verdensmål er nødvendige at have som strategisk udgangspunkt for vores hovedstads udvikling. Derfor bør de være rammen om og målestokken for vores strategiske udvikling af vores hovedstad både generelt og i klimaspørgsmål.
Vi skal have en grøn klimapolitik, der også omfatter en Strategisk Byudvikling.
Udover at tage hensyn til klimaet i fremtiden for vore børns skyld, så skal vi også tage hånd om klimaets konsekvenser her og nu, og i den nærmeste fremtid.
Vi kan gøre meget, for eksempel:
- Vi skal sikre, at vores by kan tåle de store mængder nedbør på kort tid, som vi allerede oplever.
- Vi skal sikre, at vore fremtidige bygninger og boliger både kan leve op til FN’s mål, og også kan hjælpe her og nu på klimaændringernes konsekvenser.
- Vi skal lave parker, der opsuger og leder nedbøren væk.
- Vi skal have flere parker og grønne områder mellem boligerne, der både kan opsuge CO2 på den lange bane, og som kan opsuge nedbøren her og nu for byens skyld.
- Nogle steder skal vi have andre belægninger.
- Vi skal måske have flere grøfter.
- Vi skal have endnu flere grønne tage, der forsinker nedbørens vej til oversvømmede kloakker.
- Vi skal fremme, at nye byggerier bliver ”grønne hele vejen op” og ikke kun på jorden.
- Vi skal overveje, ligesom med Lynetteøen, om nye byggerier og bygninger kan indgå i en ”oversvømmelsessikring” langs vores havn og kyst – måske en ny Digeby?
- Vi skal se på en elektrisk infrastruktur, hvor ultra let-banen kan få os alle til at skifte over i en letvægtsbane af elektriske tog, hele den sidste del af rejsen til fx Ørestad og Sydhavnen – helt ude fra de store indgange til vores by? Eller vi kan måske få integreret større mark-vindmøller helt inde i vores by- og boligområder?
- Vi skal måske også se på andelsmøller, som ejes af den enkelte boligforening, og drives i fællesskab?
- Senest i 2030 skal vi have et forbud mod brændeovne.
- Senest i 2030 skal vi ikke have flere benzin og dieselbiler.
- Luftforurening skal også bekæmpes lokalt – især hvor luftforureningen er værst, og at der findes flere grønne løsninger.
- Vi skal indgå i offentlige/private partnerskaber med fokus på energieffektivisering af offentlige bygninger og dermed øge hastigheden i den grønne omstilling som fx Energy Performance Contracting, i Danmark kaldet ESCO. Her skal vi presse på ift. de eksisterende anlægsrammer, da de lægger en dæmper på tempoet, hvormed klimagevinster denne vej kan øges. Denne udvikling understøttes af, at der d. 5. marts i Folketinget er vedtaget en ny aftale om Bæredygtig Byggeri. Her kan ESCO komme udenom anlægsrammen, hvis ESCO – firmaet finansierer.
- Vi skal etablere lokale partnerskaber med inddragelse af de berørte bydele – så vi får inddraget de berørte bydele i helhedsløsninger – sammen med fx miljøgrupper som Miljøpunkt Nørrebro.
- Vi skal fortsætte med at forbedre affaldssorteringen.
- Vi skal udarbejde en solcellestrategi som giver grøn strøm til elbilerne – i samarbejde med omegnskommunerne – og med placering af solceller, som fx på flade industribygninger. Som lovgivningen er nu, er det desværre stort set umuligt for kommuner og regioner, men private firmaer kan godt.
- Vi skal have mere natur i byen med fokus på at stoppe tilbagegangen for arter og for biodiversitet. Vi har behov for flere grønne åndehuller. Naturen skal overvejes i al byudvikling og tilbagegang skal vendes til fremgang – fx ved at se på dyrkning af frugter og grøntsager i arealplejen i København med inddragelse fx af offentlige institutioner.
- Vores by vokser, og det kalder på en grøn byggesektor. Byggeri har en stor belastning på klima og miljø ved ressourceforbrug, forurening og udledninger fra byggepladserne. Byggesektoren skal gøres grøn for at nedbringe klimabelastningen mest muligt.
- Vores ressourcer skal udnyttes bedre. Der skal genbruges mere, og madspild skal begrænses. Vi er langt fremme i forhold til genbrug og genanvendelse, men vi kan blive bedre.
- Klimakostrådene implementeres i vores offentlige institutioner.
- Vi skal have flere sikre cykelveje og bedre kollektiv trafik.
- Gadeparkeringspladser kan evt. nedlægges og bl.a. frigives til plads til cykelstier og grønne områder.