Magten tilbage til velfærdsprofessionerne

Tillid til medarbejdere skal i højsæde og hjertet må godt komme med på arbejdet ❤️

Når vi ansætter veluddannede medarbejdere i vores velfærdsinstitutioner, skal de have mulighed for at bruge deres faglighed. Vi skal som politikere give nogle gode rammer, som fx minimumsnormeringer i institutionerne, der sikrer, at medarbejderne har de fornødne ressourcer til at udfolde deres faglighed. Men derudover skal vi have tillid til, at vores dygtige medarbejdere selv kan løse kerneopgaverne – og vi skal legitimere, at det er godt, at ”have hjertet med på arbejde”.

Vi skal tiltrække de mest kompetente medarbejdere. For at dette kan blive en realitet, skal vores institutioner være attraktive arbejdspladser, hvor et godt arbejdsmiljø er i fokus. Desuden skal vi fortsætte og videreudvikle samarbejdet med især professionshøjskolerne, som både står for grunduddannelsen samt videreuddannelsen af vores medarbejdere indenfor for velfærdsprofessionerne.

Alle skal med. Vi må ikke i vores velfærdssamfund se til, at der er børn og unge som tabes. Rigtig mange børn og unge i de københavnske folkeskoler klarer sig godt fagligt, men der er også stadig nogle, som sakker bagud.

Vi skal som politikere sikre de bedste kommunale forhold for, at vi som københavnere har gode liv – fra vi undfanges og frem til, vi tager vores sidste åndedrag.

De vigtige velfærdsområder her er: Sundhedsplejen, dagtilbudsområdet, skole- og fritidsområdet, børn i udsatte positioner samt ældreområdet. Hvad, jeg mener, vi kan gøre, kan du læse mere om nedenunder.

Sundhedsplejen

En god og sund graviditet er fundamentet for at skabe et godt menneskeliv. Her kan vi satse på, at vores gravide får gode muligheder for at leve et sundt liv, og at der er gode muligheder for et godt samarbejde mellem vores sundhedspleje og regionerne.
Sundhedsplejerskeindsatsen bør have fokus på, at især familier i udsatte positioner får den hjælp og støtte, de har brug for, og at de får den så tidligt som muligt. Tidlig opsporing er afgørende.

Dagtilbudsområdet

Alle dagtilbud skal være højkvalitetsdagtilbud. Her er normeringer vigtige. Vi er i fuld gang med at indføre minimumsnormeringer i vores dagtilbud – og dermed er den vigtigste ting for at kunne skabe højkvalitetsdagtilbud på vej.
Dagtilbuddene skal have mulighed for at implementere de klare faglige anbefalinger, der skal til, for at de kan blive højkvalitetsdagtilbud. Eksempler på grundelementerne er at etablere små grupper i løbet af dagen, at der er fokus på “det fælles tredje”, samt høj relationskompetence hos medarbejderne.
Forskning viser, at de første 1000 dage er afgørende for udviklingen i et lille menneskes liv. Derfor er vi i gang med at implementere uddannelsesindsatsen “en bedre start på livet” i Københavns dagtilbud. Her er der både fokus på tidlig opsporing, og på at alle børn trives, lærer hvad de har behov for, og udvikler sig for at være godt rustet videre i livet.
Allerede i dagtilbuddene får barnet grundlagt de sproglige koder og neurologiske spor i hjernen, som stiller det i stand til at kunne indtage skolelivet fra første færd på bedste vis. Vi skal derfor sikre, at alle børn har dette fundament med sig fra dagtilbuddet – ellers sættes de bagud på point allerede fra første dag i skolen.

Skole- og fritidsområdet

Alle børn og unge skal have de kompetencer med sig (menneskelige såvel som faglige), der gør dem i stand til at skabe et godt liv efter folkeskolen, ellers spiller folkeskolen fallit.
Folkeskolen skal gerne være første valg for familier i vores hovedstad. Vores folkeskole skal være så god og folkelig som mulig, og både have fokus på trivsel og dannelse samt ikke mindst et højt fagligt niveau. Børn og unge skal have den dannelse og læring med, som de har brug for, til at kunne klare sig godt efter folkeskolen.
Vi har et særligt ansvar for børn og unge i udsatte positioner. Derfor skal vi sikre særlige tilbud til denne gruppe. Det omhandler også en gruppe af de tosprogede drenge. Nogle af dem er desværre sakket bagud set i forhold til den generelle udvikling hos vores københavnske børn.
Der skal mere kultur i skolen med større fokus på de kreative fag. Vi skal styrke børns møder med kulturen på fx musikskolen, billedskolen eller andre af kommunens institutioner.
Der skal være målrettet og engageret uddannelsesvejledning.
Vi skal sikre et godt fritidsliv med stærke fællesskaber – også uden for skolen. Derfor skal vi have gode fritidshjem og klubber, hvor man kan udforske, lære nyt og være sammen med jævnaldrende kammerater
Vi skal have flere børn og unge med i foreningslivet. Vi skal skabe nogle gode rammer for idræt og foreninger, så alle børn og unge møder foreningslivet flere gange i løbet af deres barndom og ungdom.

Børn og unge i udsatte positioner

Der skal være ekstra fokus på denne gruppe i vores fritidsordninger og i vores klubber.
De skal have øget deltagelsesmuligheder, fx i foreningsliv og i kulturlivet.
Der skal etableres et øget samarbejde med frivillige organisationer, som allerede i dag gør en stor indsats, som fx Børns Vilkår, Børnetelefonen, Blå Kors, el.lign.
Vi skal sikre et netværk omkring børnene og de unge, som fx mentorordninger.
Der skal lægges en konkret plan for relationer i de unges liv, inden de fylder 18, så de ikke pludselig oplever at stå uden et menneskeligt sikkerhedsnet.

Efter grundskolen

Flere københavnere skal have en ungdomsuddannelse herunder også en erhvervsuddannelse.

Vores ældre

Vi skal bygge og udvikle flere seniorbofællesskaber i samarbejde med de almene boligselskaber. Vi skal bygge bæredygtigt, og boligerne skal være til at betale.
Vi skal have plejecentre i vores lokalområder. Der skal være en sammenhæng mellem plejebehov og pleje.
Når vi bliver ældre, skal vi også have mulighed for at bo i den boligform, som passer til os. Derfor skal vi se på videreudviklingen af profil- og temaplejehjem.
Vi skal arbejde videre med demensvenlige bydele og boliger i København. Vi skal indrette trygge og seniorvenlige byrum.
Vi skal have plejecentre i alle lokalområder. Det er vigtigt med hverdagsdemokratiet, nærheden, og at der er sammenhæng mellem plejebehov og pleje.
Der skal sikres kontinuitet i hjemmeplejen. Ældre skal kunne få den hjælp og støtte, som de har brug for.
Indsatsen, maden og aktivitetsniveauet på plejehjem og i hjemmeservice skal være af høj kvalitet. Der skal være tid til både pleje og det relationelle arbejde på vores plejehjem.
Rammerne om ældrepolitiken i København bør udformes sammen med de ældre københavnere. Det er vigtigt, at de ældre københavnere bliver involveret i det daglige. Det gælder alt fra brugerråd lokalt til ældrerådet, ældresagen og andre organisationer, som samler og taler de ældres sag.
Det er helt afgørende, at man kan komme rundt i byen, når man er blevet ældre og mindre mobil. Derfor skal alle ældre københavnere opleve, at byen er tilgængelig, og at det er nemt at komme rundt.
De ældre skal have gode sociale tilbud og muligheder for at indgå i fællesskaber.
Vi skal udnytte og styrke synergierne i det lokale samarbejde og fællesskab.
Vores ældre københavnere lever længere, og har det generelt bedre end tidligere generationer. De vil gerne bidrage og hjælpe til, og det skal der være gode rammer for. Det giver fællesskab og indhold i livet at kunne yde sin del til samfundet, og ikke mindst giver det mening at bruge sit liv på noget, som giver andre værdi.